mandag den 19. januar 2015

200 abonnenter på kanalen - Jubii

Glæder mig over at opdage at min youtube channel nu har rundet 200 abonnenter, og ved åen i dag blev jeg genkendt som ham der laver Splish Splash film - Så bliver man nok ikke mere celeb Humørikonet wink Jeg vil da lige benytte lejligheden til at løfte sløret for et af de kommende projekter "hjemmelavede woblere". Her 2 til brakvand og to til saltvand - Glæder mig til at prøve dem. 


tirsdag den 7. oktober 2014

Masser af projekter, men intet bliver færdigt

Jeg har pt. gang i masser af projekter, men ingen af dem vil lige falde på plads og blive færdige. Mest af alt mangler jeg optagelser fra testfiskeri. I denne kategori har vi følgende:

- Mini Jerks til aborre
- Gennemløbspirke til fladfisk
- CodEraser, Min egen softbait helt fra bunden.

CodEraser


Og der er også masser af ideer til tiden efter. Bla. burde ejg få taget mig sammen til at lave en velkomst til min Youtube Channel. Suk - alt for meget arbejde, alt for lidt fritid.

onsdag den 20. august 2014

Et gammelt projekt blev endeligt færdigt

Min film om at lave hjemmelavede shads kom endelig på tuben i mandags. Jeg startede på den i November 2013, men grundet flere fejlslagne optagelser og noget testfiskeri der drillede, havde jeg først i weekenden materiale nok til filmen


onsdag den 7. maj 2014

Havjigs på under 4 min

Jeg fik lige lyst til at lave en hurtig film om at lave sine egne jigs til havfiskeri. Planen var at det skulle være en kort film, der var lettere at "sluge" for de fleste. Så det endte med en sekvens hvor man følger hele forløbet i en lang sekvens uden klip. Resultatet blev at, alt efter hvor meget jeg fumlede undervejs, så kunne jeg lave en færdig jig på 3:30-3:40 min


The Jerk del 2 også på tuben

Den sidste del af The Jerk røg på tuben for et par dage siden. Her ser vi på lakering og maling af jerken og kommer med på testfiskeriet.


onsdag den 9. april 2014

The Jerk del 1 blev endelig færdig

Pyha - Første del af en lang kamp om at få lavet en film om, at lave jerkbait woblere er slut, og filmen er smidt på tuben.
Efter at have klippet de første optagelser sammen, synes jeg filmen blev alt for lang. Så jeg optog hele skidtet om med større fokus på tiden. Desværre blev udfaldet alligevel rimelig langt - Nok lidt for langt for dem der ikke er nørdede med deres grej.
Film dækker processen fra start til den rå balsakrop er klar til finish og test, og burde være grundig nok til, at alle kan være med. 




mandag den 24. marts 2014

Første seriøse test af The Jerk en stor succes

Søndag d. 23/3 blev den første seriøse test af mine hjemmelavede jerkbaits, og det gik over al forventning. Allerede i 10. kast var der fast fisk. Fisken gik tungt og figthede godt, og dan den kom ind var det tydeligt at den lige måtte på vægten.


Vægten viste 7,7 kg, hvilket var en personlig rekord til mig. Allerede der var min jerkbait bestemt godkendt. I løbet de næste 3 timer blev det endda til 6 mindre artsfæller, så humøret var helt i top. Også selvom at der var hul i wadersne