fredag den 21. december 2012

Maling af jighoveder

Det er vinter, mørkt og snart jul, så mit første videoprojekt blev af den indendørs slags. Jeg viser her hvordan man lynhurtigt og med et proffesionelt resultat maler sine jighoveder med pulver. Som en sidegevinst er pulverlak også langt hårdere og mere slidstærkt end mange andre malingstyper. God fornøjelse.
 
 
Filmen viser også tydeligt at jeg muligvis er god til at male jighoveder, men langt fra er skrap til at lave videoer. Håber det bliver bedre med tiden :P

tirsdag den 18. december 2012

Min nye følgesvend

I går modtog jeg hvad der skal blive min faste følgesvend fremover.



Det er det nyeste Actioncamera fra GoPro med modelbetegnelsen Hero3 Black Edition. Kameraet skulle kunne klare alle forhold, og forhåbentlig levere fantastisk råfilm til de film jeg skal lave. Nu er der faktisk ikke flere undskyldninger, så nu må jeg bare igang.

Hvad er ideen med denne blog.

Faktisk er der 2! 

For det første er jeg en alsidig fisker der har prøvet lidt af hvert indenfor lystfiskeri, og derfor mener jeg at jeg har noget jeg kan give videre af. Bloggen kommer altså til at handle mere om hvordan man fisker end hardcore jagt på de største fisk.

For det andet har jeg altid hygget mig med at lave mit eget fiskegrej. Nogle gange har det været for at spare penge, nogle gange fordi man simpelthen ikke kan købe det jeg vil have, og sidst men ikke mindst fordi det bare er sjovere at fange noget på grej man selv har lavet.

Disse to ting vil jeg gerne kombinere med at vise det hele på film, da det ofte siger mere end 1000 ord. Der er selvfølgelig ting jeg må skrive mig ud af, men oftest er det nok lettest at forstå ved at se det i praksis. Jeg er dog ren amatør hvad angår filmproduktion, så jeg håber at du bærer over med de første produktioner, indtil jeg har fået lært basics.

Jeg håber at du har lyst til at følge med fremover.